Alf Blume

Alf var venstrefløjens leksikon her i Furesø. Hvad han ikke vidste om de mest forskellige emner; fra fugle, hunde og tudser til gamle flyvere, Beatles-sange, folkemusik og naturfredning! Han tabte den sidste kamp, men han vandt så mange andre med sit utrættelige engagement, sine utallige læserbreve og sin rundhåndede hjælpsomhed.

I 2007-2008 var han med i den lokale folkemusikgruppe, Furefolk. Her er gruppens sang til Alf:

Sangen om Alf Blume

Melodi: René Giannini, tekst: Allan E. Petersen november 2017

Ven med tudse og fugl,

Vild med sang og musik –

Guitar og pen, meningers mod,

vist krøb du aldrig i skjul –

Stædigt du skrev brev efter brev,

du vidste god besked –

Har du spurgt Alf, li´ meget hvad,

så er det noget han –

så er der noget, han kan!

 

Værn mod uret og magt –

Kamp mod asfalt, foragt:

cykel og hund, du knipser løs –

verden er dér, hvor du er –

Nysgerrig kamp, skønhed, natur

Knægted´ en stenet mur –

modgang gør stærk

Viden bli´r magt

Det gav dig styrke

Kraft til at dyrke liv!

 

Højt at flyve afsted –

Kameraet må med.

Her synes alt

Frodigt og grønt

Skyfrit, problemfrit og skønt –

Højt som en fugl, snu som en ræv

Tak for hvert ord, du skrev –

Danmarks natur bli´r mere grøn,

Når vi har folk som –

Når vi har folk som dig!