Debatindlæg og artikler

  • Politisk samtale om psykisk sygdom af Steen Autzen

    Valgkampen er fuld af store ord om økonomi, velfærd og reformer. Men ét område glimrer ved sit fravær: de mennesker, der hver dag lever med psykisk sygdom og de pårørende, som ofte står tilbage med ansvaret, når systemet ikke gør.

    Jeg savner en langt mere ærlig og menneskelig politisk samtale om psykisk sygdom. For bag hver diagnose ligger et liv, en familie og et fællesskab. Og hver dag falder alt for mange igennem et system, der er skabt til at administrere, men ikke til at rumme og støtte mennesker.

    De pårørende er ofte dem, der holder sammen på hverdagen. De tager den følelsesmæssige byrde, finder de praktiske løsninger, navigerer i et uoverskueligt system og står klar, når alle andre giver op. Alligevel fylder de næsten ikke i den politiske debat. Hvor er strategien for at støtte dem, der i årevis løfter den opgave, det offentlige ikke formår?

    Vi har et psykiatrisk system med lange ventelister, svag koordinering og alt for mange, der sendes fra den ene instans til den næste uden at blive grebet. I stedet for sammenhæng og tryghed møder mange psykisk sårbare et kaos af regler, visitationer og midlertidige løsninger. Det er et politisk ansvar – ikke et personligt svigt.

    Midt i Furesø har vi dog et sted, der viser, hvad der faktisk virker: Fontænehuset i Værløse.
    Her bliver mennesker med psykisk sårbarhed mødt som medlemmer af et arbejdsfællesskab – ikke som patienter i et system. De deltager i meningsfulde opgaver, opbygger struktur, får selvtillid og mærker, at de hører til. Det er ikke behandling, men et fællesskab, hvor mennesker får mulighed for at genopbygge deres liv. Og det virker netop fordi det bygger på ligeværd, ansvar og respekt.

    Hvis vi vil et Furesø, hvor ingen står alene, så skal initiativer som Fontænehuset være en central og fast del af kommunens rammeaftaler og ikke en eftertanke. For her ser vi, hvad der skaber reel udvikling: arbejdsfællesskab, fleksibilitet og menneskelighed. Ikke kontrolskemaer, midlertidige indsatser og laveste fællesnævner.

    Psykisk sygdom er ikke et individuelt problem. Det er et fælles ansvar. Et ansvar vi kun kan løfte, hvis vi tør tale åbent om det – uden tabu, uden berøringsangst og uden at reducere mennesker til “sager” i et system.

    Derfor har vi brug for ærlige politiske samtaler, politisk mod og en socialpsykiatri, der bygger på fællesskab – ikke forvaltning.

    Steen Autzen, Byrådskandidat for Enhedslisten

  • Julehjælp til fattige børn i Furesø Kommune af Steen Autzen

Julen nærmer sig hurtigt, og i mange familier fylder bekymringerne allerede for hvordan skal der blive råd til julegaver til børnene?
I Furesø Kommune lever omkring 350 børn i fattigdom. For nogle familier skyldes det sygdom, arbejdsløshed eller andre svære livsomstændigheder, der holder forældrene ude af arbejdsmarkedet.

Fattigdom rammer ikke kun økonomisk, fordi den rammer også socialt. For børn betyder det ofte, at de må undvære fritidsaktiviteter, fødselsdagsfester og nye vinterstøvler, og at de må se til, mens kammeraterne får de julegaver, de selv drømmer om.
Det handler ikke om forældrenes vilje, men om strukturelle problemer: høje boligudgifter, stigende priser på mad og energi, og et sikkerhedsnet, der alt for ofte har huller. Når familier presses økonomisk, rammer det børnene hårdest og det skaber ulighed, der kan følge dem resten af livet.

Det er en alvorlig og uacceptabel situation, som vi som fællesskab må tage ansvar for at ændre. Som medlem af Enhedslisten ønsker jeg at bidrage til, at også de børn, der vokser op i økonomisk trængte familier, får en god jul med gaver, varme og glæde.

Derfor vil jeg opfordre alle borgere i Furesø til at støtte julehjælpen. Har du pænt tøj, brugt legetøj eller andet, der kan bringe glæde hos et barn, så aflever det i Stavnsholtkirken. Her samles der ind til julehjælp for børnene i vores kommune.

Kirken tager imod gaver tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10–12, hvor du blot skal henvende dig til en kirketjener, som vil tage imod bidragene. Sidste frist for aflevering er den 4. december.

Ingen børn skal stå udenfor fællesskabet – heller ikke til jul. ❤️

Steen Autzen, byrådskandidat for Enhedslisten i Furesø Kommune

 

  • Enhedslisten vil ikke inddrage åbent land til erhverv og parkeringspladser af Øjvind Vilsholm

 De åbne arealer i Farum Nord og i Farum Vest er i fare.

    Et flertal i byrådet har fået indføjet i kommuneplanen, at der skal kunne anlægges et erhvervsområde nord for Slangerupvej. Det vil Enhedslisten ikke, og vi vil gøre, hvad vi kan for at ændre beslutningen i den kommende byrådsperiode. Det formilder os ikke, at man prøver at greenwashe projektet ved at kalde det et ”grønt og bæredygtigt erhvervsområde”. For det er ikke til at komme udenom, at projektet indebærer, at man inddrager et stort areal, der i dag er ubebygget og ligger i landzone.

     Et erhvervsområde nord for Slangerupvej strider også imod det fornuftige princip om, at erhvervsområder skal ligge tæt på stationen. I stedet for at bygge på landbrugsjorden, skal man lade jorden overgå til engareal eller skov. Så styrker vi naturen i stedet for at drive rovdrift på den.

     Det er lige så forkert, når et større flertal i byrådet vil lave fodboldbaner og parkeringspladser på markerne ud mod Lillevangsvej i Farum Vest. Byrådsflertallet har bedt ministeren om dispensation fra Fingerplanen. Vi håber, ministeren står fast. Gør han ikke det, må vi i stedet sætte vores lid til Fredningsnævnet, som tidligere har afvist at give dispensation til at lave parkeringspladser på markerne.

     Lad markerne være. De er fredet og en del af den grønne kile. Igen: Vi har brug for mere natur – ikke mindre.

Tryghed, fællesskab og retfærdighed – for alle børn og unge af Steen Autzen

Jeg brænder for politik, fordi jeg vil kæmpe for de svageste i samfundet – især børn og unge.
Mit engagement udspringer af min egen barndom, som har givet mig et dybt indblik i, hvad tryghed eller mangel på den – betyder.

Jeg voksede op i et hjem præget af vold og uro. Som barn lærte jeg, at tryghed ikke var en selvfølge. I skolen kæmpede jeg med at tale og læse, og som 10-årig blev jeg stemplet som “retarderet”. De ord satte sig dybt og fik mig i mange år til at tro, at jeg ikke var god nok.

Først som voksen mødte jeg mennesker, der så bag min adfærd og så mig for den, jeg virkelig var. Langsomt forstod jeg, at det ikke var evner, jeg manglede, det var kærlighed, ro og tillid. Det blev vendepunktet for mig.

Gennem terapi og refleksion har jeg arbejdet mig fri af fortidens sår. Det har ikke været en lige vej, men den har gjort mig stærkere og givet mig et skarpt blik for, hvad mennesker har brug for, når livet gør ondt.

I dag er jeg kandidat i socialt arbejde og har i mange år arbejdet med mennesker, der kæmper med livet. Jeg har set, hvordan tillid, støtte og fællesskab kan forandre alt.
Derfor stiller jeg op for Enhedslisten i Furesø Kommune. Jeg ved, hvad der sker, når systemet ikke ser dem, der har mest brug for hjælp. Politik handler for mig ikke om fine ord, men om virkelige liv men om børn, der går i seng med ondt i maven, unge der mister troen på sig selv, og voksne der falder mellem stolene, fordi hjælpen ikke hænger sammen.

Jeg kæmper for, at ingen børn skal vokse op i utryghed, og at alle skal have ret til et værdigt liv og det er uanset baggrund.
Samfundet må aldrig dømme mennesker ud fra, hvor de starter i livet. For ingen er deres sværeste kapitler, idet vi er alle fortællinger, der stadig bliver skrevet.

Min barndom og mine skoleoplevelser har lært mig, hvor afgørende det er, at voksne ser og støtter de børn, der har det svært. Det handler sjældent om manglende evner, men om manglende tryghed, tillid og fællesskab.

Derfor vil jeg kæmpe for børn og unge, der mistrives, lever i fattigdom eller oplever mobning, psykiske udfordringer, ensomhed eller skoleværing. De børn må ikke overlades til sig selv. Vi har brug for en fælles indsats, hvor lærere, pædagoger, forældre og Furesø kommune arbejder tæt sammen.

Vi skal skabe skoler, hvor alle børn føler sig set, hørt og værdsat, hvor forskellighed er en styrke, og fællesskabet bygges aktivt op hver dag.
Lærere og pædagoger skal have tid, redskaber og støtte til at spotte mistrivsel tidligt og handle omsorgsfuldt.
Både de børn, der mobbes, og dem, der mobber, skal hjælpes videre for adfærd kan ændres, når vi forstår, hvad der ligger bag.

Jeg tror på, at vi kan skabe inkluderende skolemiljøer, hvor tryghed, respekt og fællesskab er fundamentet.
For det er i skolen, mange af livets veje begynder og her kan vi gøre den største forskel.

Mit engagement stopper dog ikke ved børnene. Som rådgiver har jeg mødt mange voksne, der har kæmpet med livet og jeg har set, hvor meget der kan forandres, når man bliver mødt med tillid og respekt. Jeg ser potentiale i alle mennesker, ikke begrænsninger.
Når vi investerer i de mest udsatte, investerer vi i hele fællesskabet. For der er ikke langt fra toppen til bunden – man kan miste sit arbejde, blive skilt eller miste et barn. Det kan ske for os alle.

Derfor vil jeg arbejde for en kommune, hvor ingen falder igennem, og hvor vi altid rækker hånden ud, når nogen har brug for hjælp.

 

  • Danmark er for rigt til fattigdom – også i Furesø af Helle Vallentin/Steen Autzen

Kirkens Korshær skriver i deres nyhedsbrev den 3. juli 2025, at kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. juli, vil få store konsekvenser for tusindvis af mennesker på kontanthjælpsydelser. For nogle betyder reformen en lille stigning, for de fleste ingen ændring, men for de mest sårbare bliver levegrundlaget mærkbart forringet.

Flere tusinde kontanthjælpsmodtagere bliver sat ned fra kontanthjælp til den nye mindstesats. Det betyder flere tusind kroner mindre at leve for om måneden – i en hverdag, hvor mange i forvejen kæmper for at få enderne til at mødes. Når ens økonomi er skrøbelig, er det forskellen mellem tryghed og kaos. Det betyder søvnløse nætter, hvor man vender og drejer sig over frygten for, om der er penge nok til huslejen. Det betyder at stå i supermarkedet og lægge varerne tilbage, mens barnet ser på. Det betyder at føle sig forkert, selvom man gør alt, hvad man kan. For mange er det en konstant kamp for at bevare værdigheden i et system, der ikke giver plads til fejltrin.

Ydermere betyder reformen, at flere tidligere tilskud fjernes – herunder støtte til unge med psykiske diagnoser som skizofreni og borderline, samt tilskud til borgere med høje boligudgifter. Den særlige kommunale støtte har hidtil været afgørende for, at mennesker på kanten af hjemløshed kunne blive i deres bolig. Nu risikerer mange at miste taget over hovedet.

I Furesø Kommune er 106 borgere ramt af mindstesatsen på 6.787 kroner om måneden før skat. Fattigdom handler ikke kun om voksne – den rammer også børn. Og her har den nye kontanthjælpsreform intet gjort for at bryde mønstret. En opvækst i fattigdom præger et menneske hele livet. Børn, der vokser op i økonomisk utryghed, klarer sig dårligere i skolen, får sværere ved at tage en uddannelse og risikerer at føre fattigdommen videre til deres egne børn.

Fattigdom handler ikke kun om mad og tøj, men også om socialt liv. Børn i fattige familier må ofte undvære fritidsaktiviteter, fødselsdage og adgang til digitale redskaber som PC og smartphone. Det giver ulige muligheder og skaber sociale skel helt fra barndommen.

Derfor vil Enhedslisten i Furesø arbejde for konkrete tiltag, der kan afhjælpe fattigdom blandt kontanthjælpsmodtagere og deres familier. Selvom en bedre indkomst er den mest effektive vej ud af fattigdom, kan vi som kommune tage ansvar og lette nogle af de byrder, børnene bærer. Danmark er for rigt til fattigdom. Det gælder også i Furesø.

  1. Ingen elever skal tabes i Furesø skolerne – vi skal investere i tidlig indsats og fællesskab af Steen Autzen

Alt for mange børn bliver tabt i vores skolevæsen, også her i Furesø. Folkeskolen burde være et fællesskab, hvor alle børn kan lære, udvikle sig og trives. Alligevel ser vi alt for ofte det modsatte.

Børn med autisme og ADHD presses ind i klasser, hvor rammerne er for store og uoverskuelige. Børn med angst og skolevægring bliver derhjemme, fordi ingen voksne har tid eller ressourcer til at hjælpe dem tilbage i fællesskabet. Og børn fra hjem med færre ressourcer sakker hurtigt bagud, fordi støtten ikke kommer i tide. Konsekvensen er nederlag, lavt selvværd og i værste fald frafald fra både folkeskole og senere ungdomsuddannelser.

Nogle børn har brug for specialpædagogisk støtte, men får den ikke i tide. Andre mistrives psykisk og møder en skole, hvor der ganske enkelt ikke er voksne nok til at hjælpe.

Kan vi som kommune virkelig være det bekendt?

Hvert barn, der udebliver fra Folkeskolen på grund af mobning, ADHD, autisme, angst eller psykisk sygdom, er ikke bare et tal i en fraværsstatistik. Det er et barn med drømme, håb og en fremtid, som vi er i færd med at svigte.

Jeg mener, vi har brug for flere uddannede lærere og pædagoger i klasserne. Der skal være tid til nærvær, tryghed og relationer. Vi skal sætte ind tidligt mod både faglige udfordringer, autisme, ADHD og psykisk mistrivsel, før problemerne vokser sig for store. Det kræver mindre klasser, så de voksne rent faktisk kan nå rundt til alle elever. Det kræver en reel inklusion, hvor ressourcerne følger med. Og det kræver et tæt samarbejde med forældre, så ingen står alene med et barn i mistrivsel.

Et robust PPR er helt afgørende. Lærere og pædagoger skal kunne få sparring og rådgivning, når et barn mistrives. Ventetiderne må ned, så familier ikke venter i måneder eller år på udredning og hjælp. Og samarbejdet mellem skole, forældre og fagfolk skal styrkes, så forældre oplever en rød tråd i indsatsen. Det handler om prioritering.

Hvis vi kan finde penge til asfalt, prestigeprojekter og konsulentrapporter, så kan vi også finde penge til det vigtigste – vores børn. At investere i børns trivsel er ikke en udgift, det er den klogeste investering, vi kan foretage som kommune. Børnene er ikke problemet. De gør det bedste, de kan med de forudsætninger, de har. Problemet er rammerne, som vi voksne og kommunen har skabt. Og dem kan og skal vi ændre. Ingen børn skal tabes i vores skoler i Furesø. Ikke nogen steder i Danmark.

  • Furesø har brug for et psykiatriråd af Steen Autzen

Psykiatrien har akut behov for et løft, og det kræver, at politikerne på Christiansborg tør prioritere området. Men også lokalt i Furesø er der behov for handling.

I dag har Furesø kommune et Handicapråd, som spiller en vigtig rolle i dialogen mellem borgere og byråd, når det gælder handicapområdet. Her kan man som borger eller pårørende rette henvendelse, blive hørt og få indflydelse.

Hvorfor har vi ikke noget tilsvarende på psykiatriområdet?
Et psykiatriråd i Furesø vil give udsatte borgere med psykiske sygdomme og deres pårørende – et sted at henvende sig med erfaringer, udfordringer og forslag. Det vil samtidig give politikerne et mere nuanceret billede af, hvordan kommunens tilbud faktisk opleves af dem, de er sat i verden for at hjælpe.

Furesø har allerede en stærk handicappolitik og gode tilbud til borgere med funktionsnedsættelser, herunder personlig assistance, specialundervisning og rådgivning. Men psykisk sygdom er stadig omgærdet af fordomme, og mange pårørende føler sig alene i mødet med systemet.

Derfor bør Furesø gå foran og skabe et psykiatriråd.
Et sådant råd kan være med til at skabe gennemsigtighed, sikre dialog og styrke indsatsen lokalt – så ingen borgere med psykiske lidelser står alene.

Vi har et Handicapråd, hvorfor ikke også et Psykiatriråd?

  • Vi skal have flere voksne i vores daginstitutioner af Øjvind Vilsholm

Hen over sommeren har der været debat i de lokale medier om, hvorvidt Furesø Kommunes daginstitutioner har minimumsnormeringer eller ikke. Konklusionen er nok, at som loven om minimumsnormeringer er skruet sammen, så lever Furesø Kommune i øjeblikket op til lovens krav. Men er det nok?

Én ting er, om kommunen lever op til lovens krav til minimumsnormeringer. En anden ting er, om normeringerne i vores daginstitutioner lever op til vores ønsker og forventninger til, hvor mange voksne vil skal have i vores vuggestuer og børnehaver. Til det sidste kan jeg svare klart nej.  Der er bruge for flere voksne.

     Udgangspunktet i loven om minimumsnormeringer er, at der skal være højst tre børn pr. voksen i vuggestuerne og højst seks børn pr. voksen i børnehaverne. Og det er sådan set godt. Men det er ikke godt, når ledere, der sidder på kontoret eller deltager i møder, og sygemeldte medarbejdere tæller med i beregningerne. Det betyder, at normeringerne bliver bedre (på papiret), når man indkalder en vikar for en sygemeldt pædagog. Børnene oplever i bedste fald det samme, men i statistikken ser det ud som om, at der har været en ekstra voksen på stuen den dag.

At de beregnede normeringer ser godt ud, siger med andre ord ikke så meget om, hvor mange voksne man finder i vores daginstitutioner. De beregnede normeringer kan i virkeligheden snarere være et udtryk for, at der er mange syge medarbejdere i vores dagtilbud.

Pædagogernes fagforening BUPL har lavet en undersøgelse blandt deres medlemmer om, hvordan de oplever hverdagen i landets daginstitutioner. Undersøgelsen viser blandt andet, at 65 procent af pædagogerne inden for den seneste måned på et tidspunkt havde stået helt alene med den samlede børnegruppe. I gennemsnit var pædagogerne alene med 16 børnehavebørn eller 9 vuggestuebørn. Over halvdelen af pædagogerne har derfor også i mindre grad eller slet ikke tid til at arbejde med det enkelte barn, viser undersøgelsen.

Minimumsnormeringer handler for mig om, at der er voksne nok i vores institutioner til at sikre en god og rolig hverdag i både børnehaver og vuggestuer. Og der skal skabes grundlag for at børnene kan udvikle sig. Skal vi måle på det, så skal vi tælle, hvor mange voksne, der reelt er sammen med børnene i den enkelte institution.

Én ting er sikkert: Vi er stadig ikke i mål: der er brug for flere voksne i langt de fleste af vores dagtilbud. Højst tre børn pr. voksen i vuggestuerne og højst seks børn pr. voksen i børnehaverne!

Det centrale er, om der voksne nok i vores vuggestuer og børnehaver til at sikre, at børnene har det godt og udvikler sig.

 

  • Af Helle Vallentin, byrådsmedlem for Enhedslisten.

Kære Morten Flindt, Robert Mørck og Nikolaj Nors-Ganer
Tak for jeres indlæg, og jeres engagement i Gedevasevang. Jeg er enig med jer i, at det er vigtigt, at vi alle tager ansvar for vores ældre medborgere, og at vi sikrer et godt og trygt miljø for dem.
Men jeg må korrigere jeres fremstilling af sagen, som desværre er misvisende og bygger på en række grundlæggende fejl.
For det første: Gedevasevang er ikke et friplejehjem, som Liberal Alliance skriver. Gedevasevang er en selvejende institution, der består af et aktivitetscenter for pensionister og et antal ældreboliger, som Furesø Kommune visiterer ældre til. Denne grundlæggende misforståelse understreger, at I ikke har sat jer tilstrækkeligt ind i sagens kerne, og det er beklageligt, at I bruger et så vigtigt emne som Gedevasevang som kampplads for jeres politiske dagsorden.
For det andet, og mest alvorligt, er der en fuldstændig forkert fremstilling af årsagen til den dramatiske udvikling i bestyrelsen. I skriver, at bestyrelsen stillede et mistillidsvotum til Lene Bang på grund af “manglende vidensdeling og et totalt fravær af indblik i økonomien”. Dette er simpelthen ikke korrekt. Lene Bang havde styr på økonomien, og alt hvad der var aftalt i bestyrelsen var fulgt til punkt og prikke. Kernen i striden har været noget helt andet: utilfredshed med den nyansatte leder, som den øvrige bestyrelse af uransagelige årsager har arbejdet på at få fyret.
Den nye leder har været udsat for mobning og chikane fra dele af bestyrelsen i en sådan grad, at hun siden starten af august, har været sygemeldt med stress og belastningsreaktioner. Det er et fuldstændigt uhørt arbejdsmiljø som jeg har været bekymret for længe. Som byrådsmedlemmer, der er udpeget til at varetage Furesø-borgernes interesser, kan vi simpelthen ikke stå inde for disse arbejdsforhold. Derfor valgte Lene Bang, Lars Carstensen og jeg at udtræde af bestyrelsen, da de fire øvrige bestyrelsesmedlemmer ikke ville garantere, at de ville arbejde for et bedre samarbejde og bakke lederen op.
Jeres fremstilling af vores udtræden som en trussel, der minder om “mafiametoder”, er direkte usaglig og udstiller en foruroligende uvidenhed om de reelle forhold. Det er vores ansvar som politikere at sikre, at skatteborgernes penge forvaltes ansvarligt. En selvejende institution, der har et så usundt arbejdsmiljø og en så dysfunktionel bestyrelse, kan ikke forvente at modtage et driftstilskud på over 3 millioner kroner fra Furesø Kommune. Det var en reel advarsel, ikke en trussel, og det var et sidste forsøg på at få de fire bestyrelsesmedlemmer til at indse alvoren af deres handlinger.
I efterlyser, at politikere skal blande sig udenom. Men det er netop vores ansvar at blande os, når vores borgere – det gælder både ansatte og beboere – er i klemme. Sagen om Gedevasevang er et bevis på, at det er afgørende, at politikere tager deres ansvar i bestyrelser alvorligt og ikke lader personlige konflikter få lov til at overskygge hensynet til det fælles bedste.
Vi skylder Gedevasevangs beboere og de frivillige, der lægger et stort stykke arbejde i aktivitetscenteret, en løsning på denne situation. Med den nye aftale for Gedevasevang lægges der op til, at alle parter tager et reelt ansvar for at skabe et bedre arbejdsmiljø og et konstruktivt samarbejde.

  • Mobning er et fællesskabsproblem – også i Furesø af Steen Autzen

    Mobning blandt børn og unge er et alvorligt problem med langvarige konsekvenser for trivsel, selvværd og udvikling. Ifølge Julemærkehjemmene oplever ca. 60.000 børn og unge mobning i Danmark. Det er et alarmerende tal, som viser, at vi både lokalt og nationalt må tage langt stærkere fat.

    De seneste nationale trivselsmålinger viser, at 12,1 % af eleverne i 4.-9. klasse oplever mobning. Det svarer til tre elever i hver klasse – og er det højeste tal, der nogensinde er målt. Det understreger behovet for en langt stærkere og mere systematisk indsats.

    Mobning skal ikke overlades til den enkelte skole eller familie at løse. Det kræver en fælles indsats og en systematisk indsats. Vi skal skabe inkluderende skolemiljøer, hvor alle børn føler sig værdsat og trygge. Det kræver et tættere samarbejde mellem lærere, forældre og elever om at opbygge respekt og fællesskab.

    Lærere og pædagoger skal have de rette redskaber til hurtigt at spotte og stoppe mobning. Både de børn, der mobbes, og de børn, der mobber, skal støttes. Negativ adfærd kan brydes, hvis vi giver børnene indsigt i både rollen som mobbeoffer og som mobber. Eleverne bør selv inddrages for eksempel gennem samtaler og peer-to-peer metoder, som kan styrke sammenholdet og modet til at sige fra.

    Furesø Kommune kan gå foran med workshops på skolerne, trivselssamtaler og rådgivningstilbud til børn og unge, der oplever mobning. Det kræver, at vi prioriterer midler i det kommunale budget, men det er en investering i børns trivsel og fremtid.

    Alle børn har ret til en tryg skolegang. Som kommune kan vi og skal vi gøre meget mere for at skabe rammer, hvor børn og unge trives uden frygt for at blive holdt udenfor.

    Jeg stiller op til kommunalvalget i Furesø, fordi ingen børn skal stå alene.

  • Socialdemokraterne og Konservative lefler for de ældre på aktivitetscentrene af Helle Vallentin
    I sidste uge kunne man læse, at først Lars Carstensen og dagen efter Ole Bondo vil tilbagerulle besparelser på aktivitetscentrene. Og man får den tanke, at disse tilbagerulninger hænger sammen med en vælgergruppe, som lige nu er vrede i forbindelse med konflikterne i bestyrelsen på Gedevasevang. En tilbagerulning som Enhedslisten gerne ser, men selvfølgelig skal det debatteres og vurderes i de netop igangværende budgetforhandlinger, hvor der også er andre besparelser som det er muligt og ønskeligt at rulle tilbage. Besparelser som i Enhedslistens optik rammer personale på plejehjem og udsatte grupper hårdt. Fx besparelsen på nattevagter på Lillevang hvor der i 2025 er blevet skåret en nattevagt, og hvor der er planlagt yderligere en nattevagt mindre i 2026. En besparelse som betyder at nattevagterne på Lillevang har alt for travlt om natten. Nattevagten skal klare liftning og tunge løft alene, fordi man ikke vil forstyrre kollegaen på en af de andre afdelinger, som også har travlt. Skal de tilkaldes for at hjælpe, må de forlade deres afdeling, og derved yderligere overlade beboerne til sig selv.
    En anden planlagt besparelse som gør virkeligt ondt, er lukning af Ungehuset i Farum Midtpunkt. Et tilbud til unge drenge mellem 13 og 17 år som SSP og Gadeplansmedarbejdere hidtil har kunne henvise til, når de møder de unge på gader og stræder om aftenen og natten. Et Ungehus som vi virkelig har brug for til udsatte drenge, fordi vi ved, at nogle af drengene har brug for støtte for at holde sig ude af kriminalitet og fordi vi ved, at færre drenge med anden etnisk baggrund forlader folkeskolen med en afgangseksamen sammenlignet med deres etnisk danske kammerater.
    Endelig har vi også brug for en forstærket indsats for de mange kontanthjælpsmodtagere der fra 1. august er havnet på regeringens pinligt lave sats på kr. 6700 om måneden før skat og som risikerer at blive sat ud af deres lejligheder, simpelthen fordi de ikke har råd til at betale husleje. Så der er mange steder hvor vi kan rulle besparelser tilbage – lad os finde løsningerne ved forhandlingsbordet.
  • En stærk og sammenhængende ældrepleje i Furesø af Steen Autzen

Jeg har talt med en bekendt fra hjemmeplejen i Furesø. Dennes fortælling peger på et alvorligt problem. De faste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere skal ofte samle op på fejl i journaler og plejeopgaver, når en vikar har været på arbejde. Det betyder, at det faste personale både skal bære ansvaret for kontinuiteten og samtidig rydde op efter andre.

En af de medarbejdere, jeg talte med, beskrev det sådan her: “Når en vagt slutter, er det os faste, der skal samle op på alle fejl dagen efter. Det bliver vores ansvar, at borgerne får den rette pleje og medicin – også selvom vi ikke var på arbejde under vagten.”

Det er hverken retfærdigt overfor medarbejderne eller trygt for borgerne. Problemet bliver kun større af, at vikarer ofte får en højere timeløn end de faste medarbejdere samtidig med at de faste må løfte det tunge læs bagefter. Resultatet er frustration, stress og et arbejdsmiljø under pres. Og det er altid borgerne, der til sidst betaler prisen, når kvaliteten lider.

Behov for et kursskifte i Furesø kommune.

For det første skal der investeres i faglighed og arbejdsvilkår, fordi de faste medarbejdere er rygraden i ældreplejen. Uden dem går det ikke. Vi skal sikre bedre løn- og arbejdsforhold, så det bliver attraktivt at blive i faget, og så omsorgen kan leveres med høj faglighed og stabilitet.

For det andet er ældreplejen er ikke kun en udgift, derimod en investering. Omsorg er ikke et tal i et regneark, men livskvalitet for mennesker. Vi skal styrke normeringerne, give mere tid til omsorg og skabe en hjemmepleje, der bygger på nærvær fremfor stopure. Samtidig skal vi turde tænke nyt, så vi kombinerer kvalitet med effektivitet uden at gå på kompromis med værdigheden.

For det tredje handler pleje af ældre medborgere om kontinuitet og kvalitet gennem et fast vikarkorps. Løsningen kan være at etablere et fast kommunalt vikarkorps. Det er blevet nævnt i tidligere debatter – nu er det tid til handling.

Vikarer kan ikke undværes i hjemmeplejen og på plejehjemmene. Der vil altid være sygdom, ferie og spidsbelastninger, hvor vikarer er nødvendige. Derfor handler det ikke om at undvære vikarer – men om at bruge dem på en bedre og mere stabil måde. Løsningen er et fast kommunalt vikarkorps, hvor vikarerne kender borgerne, arbejdspladserne og rutinerne. Det vil skabe kontinuitet, tryghed for borgerne og mindre stress for de faste medarbejdere. Vi skal anerkende vikarerne som en vigtig del af omsorgen – men samtidig sikre, at de faste medarbejdere ikke står tilbage med ansvaret for at rydde op. Derfor vil et fast team af vikarer, der kender borgerne og arbejdspladserne, vil give bedre kontinuitet, styrke kvaliteten og lette presset på de faste medarbejdere.

Ældreplejen skal bygge på værdighed og respekt. Det er ikke acceptabelt, at besparelser eller dårlige strukturer går ud over de mennesker, der har bygget vores samfund. De har krav på en tryg og værdig hverdag – og medarbejderne har krav på ordentlige arbejdsvilkår.

Når en medarbejder i hjemmeplejen fortæller, at systemet ikke hænger sammen, må der lyttes. Der må handles.

  • Forkortede åbningstider skaber frustration: “Det hænger ikke sammen med et arbejdsliv” af Steen Autzen

Fra den 1. maj 2025 er åbningstiden i Furesøs dagtilbud og SFO blevet reduceret fra 49 til 47 timer om ugen. Ændringen er en del af budgetforliget for 2025–2026, hvor et enigt byråd vedtog besparelser på 750.000 kroner. Men for mange forældre er konsekvensen tydelig: En hverdag, der ikke længere hænger sammen.

Det kan godt være, det “kun” er to timer. Men når åbningstiden skæres ned, er det ikke bare et administrativt greb, det er en reel belastning for børnefamilier, som i forvejen kæmper med at få hverdagen til at fungere. Mange forældre må nu gå tidligere fra arbejde, hvis de overhovedet har mulighed for fleksible arbejdstider.

For dem, der arbejder i sundhedsvæsenet, i politiet, på brandstationen eller i andre vigtige funktioner med fast mødetid, ofte fra kl. 7, hænger det slet ikke sammen. Hvordan skal man aflevere sit barn, hvis daginstitutionen først åbner kl. 7?

Det her rammer især ramme børnefamilier med atypiske arbejdstider, enlige forældre og familier uden stærkt netværk. I yderste konsekvens kan nogle være nødt til at skifte job – eller institution.

Men det handler ikke kun om logistik og arbejdsliv. Det handler også om børnenes trivsel.
Når åbningstiden reduceres, mister børnene værdifuld tid til leg, fællesskab og nærvær. Dagtilbud og SFO er ikke bare pasning – det er en tryg ramme, hvor børn leger frit, knytter venskaber og møder engagerede voksne uden krav om præstation. Skærer man i tiden, skærer man i mulighederne for netop dét.

Og det stopper ikke der. Forældrene skal nu også forholde sig til flere faste lukkedage, blandt andet i påsken, mellem jul og nytår og hele to uger i sommerferien. Ændringerne er baseret på statistik over børns fremmøde. Men tal alene kan ikke vise konsekvenserne for det enkelte barn og den enkelte familie. Hverdagslivet er ikke et regneark.

Jeg har spurgt mig selv, er det virkelig den vej, vi vil gå? Jeg mener, vi bør gå i en anden retning. I en tid med voksende mistrivsel blandt børn og stress hos forældre, bør vi ikke spare på den trygge, stabile hverdag. Vi skal investere i børns trivsel, ikke skære ned på den tid, hvor de bare skal have lov til at være børn. Det skal jo ikke gøres sværere at være børnefamilie i Furesø.

Derfor vil Enhedslisten kæmpe for at få de tidligere åbningstider tilbage i Byrådet. Det handler om tryghed, lighed og et liv, der hænger sammen – for både børn og forældre.

  • Fredningen i Farum Vest skal ikke være parkeringsplads for FC Nordsjælland af Steen Autzen

    Endnu engang forsøger et flertal i Furesø Byråd at få etableret fodboldbaner og parkeringspladser på de fredede marker matr.nr. 10 ez og 11 b. i Farum Vest. Denne gang ved at søge dispensation fra den fredning, som siden 2009 har været vores garanti for, at området bevares som åbent landskab med natur, udsyn og adgang for alle borgere i Furesø kommune.

    Fredningens formål er krystalklart: at området skal bevares i sin nuværende tilstand, og at der ikke må ændres på anvendelsen med mindre det direkte fremgår af fredningsbestemmelserne. Det gør det ikke her. Fodboldbaner og parkeringspladser hører ikke hjemme på fredet jord.

    Og lad os være ærlige: Parkeringsarealet er ikke tiltænkt området som rekreativ natur – det er ønsket af hensyn til FC Nordsjælland og superligakampe i Farum Park. Men FCN er en privat virksomhed ejet af en britisk investeringsfond, og det er ikke et offentligt formål. Der er ingen lovhjemmel til at bruge fredet natur til parkeringspladser for private erhvervsaktiviteter. Det burde være indlysende.

    Flere borgere har allerede i forbindelse med Lokalplan 149 peget på, at FCN må løse sine parkeringsproblemer på egen matrikel – fx med et P-hus eller en underjordisk løsning. Det afviste byrådsflertallet dengang. Nu forsøger man at løse problemet ved at bryde fredningen. Det er både urimeligt og i strid med loven.

    Fredningsnævnet har tidligere afvist lignende planer – og det håber jeg, at de gør igen. For naturen skal ikke betale prisen for dårlig planlægning.

    Furesø har brug for mere natur – ikke mindre. Fingrene væk fra Farum Vest!

    Stem på Enhedslisten Furesø til kommunalvalget 2025, hvis du ønsker at få en grøn og biodivers kommune. Sammen kan vi skabe en kommune, der tager hånd om den grønne natur i Furesø.

  • Bevar Ny Vestergårdsvej som erhvervsområde af Helle Vallentin

https://www.e-pages.dk/frederiksborgamtsavis/4332/article/1790121/31/3/render/?token=100d8733f32e5a59b43b582321185cc7&vl_platform=ios&vl_app_id=dk.frederiksborgamtsavis.ereader&vl_app_version=5.15.0

 

  • Plejen på Lillevang af Helle Vallentin

I SN kunne man d. 5. juni læse om Flemming Jensen, som var faldet, og hvordan hans hustru, Kirsten Gutton, har oplevet et plejehjem, der har svigtet hendes mand. Det er hjerteskærende og fuldt forståeligt, at pårørende bliver rystet, når deres kære kommer til skade. Jeg har selv oplevet tilsvarende med min nu afdøde far i Gladsaxe Kommune for år tilbage, og jeg kan tydeligt huske, hvor fortvivlet og vred jeg var.

Det var faktisk en af grundene til, at jeg begyndte at interessere mig for lokalpolitik. For det er jo helt galt, at vi ikke kan overlade vores kære til plejehjem, hvor vi ved, at de er i gode hænder.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at personalet på Lillevang knokler for at levere en god pleje og omsorg. En af mange udfordringer er, at flere og flere beboere er ramt af demens, nogle endda i så alvorlig grad, at de slet ikke kan tage vare på sig selv.

Det stiller store krav til personalets kompetencer – man skal være særligt uddannet for at kunne håndtere borgere med svær demens. I Furesø har vi sparet på ældreområdet i mange år, og det betyder, at vi har en høj personaleomsætning og en ikke særlig høj trivsel blandt personalet. Det skal vi rette op på gennem kompetenceudvikling og bedre arbejdsvilkår for vores personale.

Vi skal også blive langt bedre til at samarbejde med de pårørende. Forrige år lancerede vi en pårørendeundersøgelse blandt pårørende til beboere på plejehjem. Den er planlagt til at blive gennemført hvert andet år. Her har pårørende mulighed for at give udtryk for, hvad der fungerer godt og skidt. Jeg håber på en høj svarprocent, når undersøgelsen gennemføres næste gang – og at de pårørende råber op om det, der ikke virker. Nogle gange skal der nemlig råbes meget højt, før der er flertal i byrådet for at sikre den nødvendige økonomi til en ordentlig kvalitet.

 

God ældrepleje i Furesø ??? – replik til Bettina Ugelvig og Lene Bang af Helle Vallentin

Man tror jo ikke sine egne øjne når man i debatindlæg fra Bettina Ugelvig og Lene Bang kan læse, at Furesø ligger som nr. 14 ud af 98 kommuner, når det gælder hvem der yder flest hjemmeplejetimer til de + 80 årige. Som om det betyder, at vi har en god ældreomsorg i Furesø. Når det lige præcis betyder det modsatte. Når vi bruger mange flere timer i hjemmeplejen end de kommuner vi sammenligner os med – så skyldes det at vi mangler plejehjemspladser. Mere end 90 borgere står på venteliste. Heraf havde 15 i november overskredet ventelistegarantien på 60 dage. 7 borgere havde modtaget hjemmepleje for mere end kr. 50.000 pr. måned heraf 3 for mere end kr. 100.000 pr. måned. Så de mange hjemmeplejetimer er ikke udtryk for god kvalitet, snarere tværtimod. Det betyder at borgere der er visiteret til plejehjem, fordi de er så syge og dårlige, at de ikke kan klare sig i eget hjem, modtager massiv hjemmepleje. Det betyder ikke, at vi har et super duper serviceniveau. Det betyder, at vi ikke yder den ældreomsorg vi er forpligtet til og det betyder også at mange pårørende er voldsomt belastet af at tage sig af deres familiemedlemmer, som ikke kan klare sig selv. Bettina Ugelvig og Lene Bang hævder endvidere, at Furesø grundet socioøkonomiske forhold ligger 6 procentpoint over det beregnede udgiftsbehov – man skal altså forstå at vi nærmest frådser med ældreplejen i Furesø. Et billede jeg slet ikke kan nikke genkendende til, al den stund at påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed drysser ned over vores plejehjem, at andelen af uddannet personale på plejecentrene er lavere end i andre kommuner og at vi som nævnt mangler plejehjemspladser en masse.

  • Indlæg besparelser i Ældre og Sundhed af Helle Vallentin

På det sidste møde i Udvalg for Ældre og Sundhed, besluttede et flertal i udvalget ekstraordinære besparelser for mere end kr. 5.mio – penge der skal findes i indeværende år og altså ikke har noget at gøre med de yderligere bebudede besparelser for de kommende budgetår.

Jeg nævner nogle eksempler: 

Lægestillingen på Rehabiliteringscentret nedlægges. Patienterne henvises fremover til egen læge. Det betyder længere indlæggelsestid. Personalet på rehabiliteringscentret er dybt afhængige af hurtig sparring med en læge fordi de borgere der visiteres til genoptræning har alvorlige og komplekse forløb. Skal der sparres med egen læge, går der kostbar tid, da vi ikke kan forvente at den praktiserende læge kommer springende fra den ene dag til den anden. Tid hvor patienten er hjælpeløs og ivrig efter at komme i gang med genoptræning så hun kan komme hjem til sig selv igen. 

Der spares på aktiviteter til beboerne på Lillevang, ligesom der spares en demensvejlederstilling på Lillevang i forbindelse med åbning af 55 nye pladser. Selv om flere og flere beboere på Lillevang er demente og demensvejlederne forebygger udad reagerende adfærd, der kan koste medarbejderne dyrt, når de udsættes for voldsom adfærd i forbindelse med plejeopgaver. 

Der spares på genoptræning af visse borgere. Disse borgere bliver afhængige af kommunal hjemmehjælp, i stedet for at få hjælp til at kunne klare sig selv hurtigere. Der spares på administrativ hjælp til ansættelse og fastholdelse af SOSU-elever. Allerede nu kan vi ikke ansætte de elever vi har brug for – det bliver kun værre. 

Frivilligkoordinatoren spares væk, samtidig med at vi bliver mere og mere afhængige af at civilsamfundet inddrages i den kommunale opgaveløsning. Hvis vi skal rekruttere frivillige til et så udfordrende område som ældreområdet kræver det et godt og stærk samarbejde mellem kommunen og de frivillige. Vi kan ikke forlade os på at plejehjemslederne løser den opgave oveni de andre opgaver de har. 

Enhedslisten stemte imod disse besparelser. Det gjorde vi af 2 årsager. For det første så anerkender vi ikke præmissen for budgetoverskridelsen i indeværende år. Vi overskrider nemlig budgettet fordi vi ikke har nedlagt 20 plejehjemspladser, som det blev aftalt i forbindelse med budgettet for 2023 og 2024. Det har udvalget været enige om ikke at gøre, al den stund at der er mere end 70 borgere der står og venter på en plejehjemsplads. Havde vi nedlagt pladserne havde vi haft endnu flere borgere, hvor ventetidsgarantien på en plejehjemsplads var blevet overskredet. 

For det andet, så mener vi i Enhedslisten, at vi med de nu vedtagne besparelser kommer til at se så alvorlige forringelser inden for vores sundheds- og ældreområde, at det går ud over patientsikkerheden og de syge og ældres livskvalitet. Det vil også betyde at vi får vanskeligere ved at fastholde personale – fordi personalet skal løbe stærkere end de allerede gør i forvejen. Og med udsigt til mindre og absolut nødvendig efteruddannelse fordi opgaverne bliver mere og mere komplekse. Hertil kommer at besparelserne måske luner på den korte bane, men de vil inden for få måneder betyde øgede udgifter til genoptræning og hjemmepleje og længere og dermed dyrere ophold på rehabiliteringscentret. Med andre ord, vi skyder os selv i foden med besparelser som kommer til at koste kassen, fordi der ikke er personale og kompetencer til at varetage kerneopgaven. Vi har i vores budget afsat kr. 20 mio. til uforudsete udgifter. I Enhedslisten opfordrer vi stærkt Byrådet til at prioritere at bruge 5 af millionerne til Sundheds- og Ældreområdet. Alt andet mener vi er kortsigtet og uansvarligt. 

Uansvarlige besparelser af Helle Vallentin

På det sidste møde i Udvalg for Ældre og Sundhed, besluttede et flertal i udvalget besparelser for mere end kr. 5.mio.

Lægestillingen på Rehabiliteringscentret nedlægges. Patienterne henvises fremover til egen læge. Det betyder længere indlæggelsestid.

Der spares på aktiviteter til beboerne på Lillevang – der spares en demensvejlederstilling på Lillevang i forbindelse med åbning af 55 nye pladser. Selv om flere beboere på Lillevang er demente og demensvejlederne forebygger udad reagerende adfærd, der kan koste medarbejderne dyrt, når de udsættes for voldsom adfærd i forbindelse med plejeopgaver.

Der spares på genoptræning af visse borgere. Disse borgere bliver afhængige af kommunal hjemmehjælp, i stedet for at få hjælp til at kunne klare sig selv hurtigere.

Frivilligkoordinatoren spares væk, samtidig med at vi bliver mere og mere afhængige af at civilsamfundet inddrages i den kommunale opgaveløsning.

Enhedslisten stemte imod disse besparelser. For det første så anerkender vi ikke præmissen for budgetoverskridelsen i indeværende år. Vi overskrider budgettet fordi vi ikke har nedlagt 20 plejehjemspladser. Det har udvalget været enige om ikke at gøre, al den stund, at der er mere end 70 borgere der står på venteliste.

For det andet, så mener vi i Enhedslisten, at vi med de nu vedtagne besparelser kommer til at se så alvorlige forringelser inden for vores sundheds- og ældreområde, at det går ud over patientsikkerheden og de syge og ældres livskvalitet. Det vil betyde at vi får vanskeligere ved at fastholde personale – fordi personalet skal løbe stærkere end de allerede gør i forvejen. Hertil kommer at besparelserne måske luner på den korte bane, men de vil betyde øgede udgifter til genoptræning og hjemmepleje og længere og dermed dyrere ophold på rehabiliteringscentret. Med andre ord, vi skyder os selv i foden med besparelser, fordi der ikke er personale og kompetencer til at varetage kerneopgaven. Vi har i vores budget afsat kr. 20 mio. til uforudsete udgifter. I Enhedslisten opfordrer vi stærkt Byrådet til at prioritere at bruge 5 af millionerne til Sundheds- og Ældreområdet. Alt andet mener vi er kortsigtet og uansvarligt.

Patientsikkerheden er stadig truet af Helle Vallentin

I indlæg i Frederiksborg Amtsavis d. 8. juni skriver Lars Carstensen og Niels Jørgen Brandt, at jeg skal skrue ned for retorikken, og at jeg skaber utryghed ved at fremføre, at besparelser på ældreområdet truer patientsikkerheden.

Jeg ser ingen grund til at ”skrue ned for retorikken”. Det er sagen for alvorlig til.

Jeg har på utallige møder i Ældre- og Sundhedsudvalget og indlæg i pressen fremført, at de manglende midler har store konsekvenser. Det betyder f.eks. at personalet mangler nødvendige kompetencer, bl.a. til at dokumentere. De manglende midler betyder også, at andelen af uddannet personale på plejecentrene er lavere end i andre kommuner. Forholdene har resulteret i en række påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som der for nuværende er rettet op på gennem hårdt arbejde ude på plejecentrene.

I forbindelse med de nuværende besparelser på godt 5 mio. kr. på ældreområdet har Udvalget for Ældre og Sundhed modtaget en strøm af høringssvar fra MED-udvalg, Seniorråd, personalegrupper og praktiserende læger. Høringssvarene peger bl.a. på, at besparelserne vil betyde flere genindlæggelser, reduktion af funktionsniveau, stigende anvendelse af antipsykotika, flere fejl vedrørende medicin, færre ressourcer til dokumentation og manglende opkvalificering af personalet. Har en brøkdel af hørringssvarene bund i virkeligheden er patientsikkerheden stadig truet.

Det er at overvurdere min betydning at påstå, at jeg skaber utryghed inden for Ældre- og Sundhedsområdet. Den utryghed der allerede findes, udspringer af dårlige normeringer og manglende faglige kompetencer.

Enhedslisten påtager sig hjertens gerne et ansvar i forhold til kommunens økonomi. Det gjorde vi bl.a. ved at være med i budgettet og afsætte 20 mio. til uforudsete udgifter. Og som økonomisk ansvarligt parti fremsatte vi på byrådsmødet i maj forslag om at bruge et par af millionerne til at undgå de værste besparelser inden for ældreområdet – men det var der desværre ikke flertal for.

  • Artikel af Helle Vallentin

Over halvdelen af ukrainerne i Furesø er stoppet igen med danskundervisning

  • God, rigelig og økologisk mad til de ældre i Furesø af Helle Vallentin

Selvfølgelig skal de ældre i Furesø have god, rigelig og økologisk mad på plejehjem og under genoptræning. I Enhedslisten ser vi allerhelst, at alle plejehjem og genoptræningscentret bliver forsynet med eget køkken, så maden kan tilberedes og duftes der, hvor den skal spises. Sådan var det i gamle dage – inden alting skulle centraliseres og privatiseres for at få en så effektiv og billig løsning som overhovedet muligt. En effektivisering, som blev drevet frem af New Public Management-teorier, hvilket aldrig har været Enhedslistens politik. Når nu borgerlige politikere har besluttet, at vi ikke skal have den bedste løsning – altså decentrale køkkener på alle enheder – så må vi nøjes med den næstbedste, nemlig køkkenet på Lillevang. Lillevangs køkken udmærker sig nemlig ved at lave nærende, økologiske måltider. Og så har køkkenet den fordel, at mange af måltiderne tilberedes delvist; køkkenet laver dej til småkager – den enkelte afdeling bager. Køkkenet leverer brød, pålæg og tilbehør – den enkelte afdeling smører maden, anretter og serverer. På den måde bliver noget af maden fremstillet helt lokalt til glæde for beboere og personale.

At sætte rygter i gang om, at beboerne på vores plejehjem sulter, er helt ude af proportioner og har intet med virkeligheden at gøre. Skulle det ske, at en beboer spiser flere frikadeller end beregnet, og en anden beboer på den måde snydes for en frikadelle, er der altid ekstra brød, ost og andet på afdelingen, som kan tilbydes. Ingen skal gå sultne i seng.

Selvfølgelig skal der være mad nok, og at maden er sund og nærende betyder ikke, at det ikke kan blive bedre. Selvfølgelig kan det blive bedre, hvilket også tydeligt afspejles i debatten. Derfor har Enhedslisten også foreslået, at personalet på afdelingerne efteruddannes, så også for eksempel vores udenlandske medarbejdere lærer, hvordan det danske smørrebrød anrettes. Så rødbeden kommer på leverpostejen og ikke på silden.  Mad skal nemlig ikke kun smage godt – det skal også se lækkert og indbydende ud.

 

  • Er der en voksen til stede? af Helle Vallentin

Lokalplan vedr. kæmpe udvidelse af Bytorvet er netop sendt i høring. Ambitionerne er en fordobling af butiksarealet, tusindvis af m2 til liberalt erhverv, boliger og parkeringspladser, herunder et 18 meter højt parkeringshus. En enorm udvidelse af det Bytorv vi kender. 

Og hvad skal vi med alle de nye butikker? Allerede nu er der adskillige tomme butikker på Bytorvet, på Farum Hovedgade og på Bymidten. Håbet blandt Socialdemokraterne og de blå partier er naturligvis, at borgere fra andre kommuner kommer valfartende til det nye kæmpestore Farum Bytorv for at handle. Det bliver et dødsstød til Bymidten i Værløse. Men det kommer også til at betyde øget trafik ud og ind af Farum. I vores klimaplan er ambitionen at langt flere skal cykle når de skal handle. Vi skal nemlig havde reduceret udledningerne fra transport ganske betragteligt for at nå i mål. Hvordan det hænger sammen med samtidig at invitere borgere fra andre kommuner til at handle i Farum, er en gåde. Man forestiller sig jo ikke, at borgerne fra Birkerød og Allerød kommer til Farum på cykel, for at indkøbe dagligvarer eller handle i specialbutikker. De kommer i bil – deraf de planlagte mange nye parkeringspladser og det 18 meter høje parkeringshus. I Furesø opfordrer vi vores borgere til at handle lokalt for at støtte og udvikle vores lokale handelsliv. Borgerne i vores omegnskommuner skal naturligvis også handle i deres lokale butikker.

Nybyggeri i den størrelse kommer til at udlede oceaner af CO2 – CO2 som vi i klimaplanen for Furesø har ambitioner om at sænke til nul udledning i 2030 og minus udledning i 2035. Derfor er der brug for, at vi tænker os grundigt om, når vi bygger nyt. Hvad er ”need to do” og hvad er ”nice to do”! Et byggeri i denne størrelsesorden er absolut ikke “need to do”. Byggebranchen forventer, at krav om genanvendelse af byggematerialer, krav om brug af bæredygtige materialer og krav om bæredygtigt byggeri i det hele taget, øges i løbet af ganske få år. VI skal derfor i det mindste vente med at sætte så store nye byggerier i gang, så vi er sikre på at de forbruger og udleder mindst muligt. 

 

  • Stop fordommene mod almene boliger! af Helle Vallentin

I sidste uge deltog jeg i bestyrelses- og repræsentantskabsmøde i boligforeningerne Borgerbo. Et fantastisk møde hvor beboerne i fællesskab tog stilling til vedligehold, fibernet, fjernvarme, økonomi osv. dagen efter skal jeg så i avisen læse, at Venstre mener at almene boliger gør kommunen fattigere. Jeg er rasende over den snæversynede og direkte skadelige debat, der føres om boligudviklingen i Furesø. Debatindlægget om flere ejerboliger maler et billede af almene boliger som en økonomisk byrde og en boligform, ingen og især ikke lavtlønsmodtagere ønsker sig. Det er forsimplet og en fornærmelse mod bestyrelserne i Borgerbo og mod tusindvis af borgere. 

Det er himmelråbende naivt at tro, at alle kan eller vil bo i en ejerbolig. Undersøgelser kan vise at mange har en drøm om ejerbolig men virkeligheden er for mange, at priserne er stukket af. Skal vi ekskludere alle dem, der knokler i vores daginstitutioner, på hospitalerne, i butikkerne; folk der er rygraden i vores samfund, fra at bo i Furesø, fordi de ikke kan lægge en skyhøj udbetaling? Det er en absurd tanke!

Argumentet om, at almene boliger “udhuler fælleskassen”, er simpelthen fordomsfuldt og uholdbart. Ja, beboere i almene boliger har gennemsnitligt lavere indkomster. Men er det ensbetydende med, at de er en byrde? Hvem skal så tage sig af vores børn og ældre? Hvem skal holde hjulene i gang i lokalsamfundet? Disse borgere bidrager med så meget mere end blot en skattekrone. De bidrager med fællesskab, arbejdskraft og mangfoldighed, kvaliteter der er langt vigtigere for Furesø Kommune end et snævert fokus på gennemsnitlig indkomst per husstand.

At insinuere, at lavtlønsmodtageres “drøm” kun er en ejerbolig, er dybt nedladende. For mange er drømmen at have tag over hovedet, en stabil husleje, adgang til fællesskaber og tryghed som netop almene boliger kan tilbyde. Det handler om retten til et ordentligt liv, ikke om at jagte et uopnåeligt ideal.

Hold op med den kortsigtede økonomiske tænkning og fordomme om almene boliger. Fremtidens Furesø skal rumme alle, ellers er det ikke et samfund, jeg vil kendes ved!

 

  • Budgetter, Værdighed og Enhedslistens kamp for Bedre Ældrepleje i Furesø af Helle Vallentin

Den hjerteskærende beretning fra Lillevang Plejecenter, hvor Erling Brendstrup tilbragte sine sidste dage i åbenbart omsorgssvigt, er desværre ikke et enkeltstående tilfælde. Det er en historie, der alt for tydeligt afspejler de systemiske problemer, der opstår, når besparelser får lov at tære på værdigheden i vores ældrepleje – en problematik jeg, som medlem af udvalget for Ældre og Sundhed, gentagne gange har påpeget.

Det er velkendt, at Furesø Kommune er blandt de kommuner, der bruger færrest penge på borgere over 80 år. Dette er ikke blot et tal på et regneark; det er en direkte årsag til de konsekvenser, vi nu ser. Jeg har fra min plads i udvalget utrætteligt fremhævet, hvordan dette undergraver plejekvaliteten.

Jeg har også utallige gange efterspurgt bedre uddannelse til personalet, især danskundervisning. Når en stor andel af medarbejderne ikke er uddannede, og sprogbarrierer potentielt vanskeliggør kommunikation og korrekt pleje, så svigter vi både beboere og medarbejdere. Det er en kamp, jeg har ført, for et fagligt stærkt og sprogligt kompetent personale er afgørende for den nødvendige omsorg.

Seniorrådet har gentagne gange peget på netop disse problemer, og Styrelsen for Patienssikkerhed har flere gange udstedt påbud. Disse advarselslamper blinker ikke uden grund. De er tydelige tegn på en plejesektor i krise, og alligevel fortsætter den utilstrækkelige ressourcetildeling – en situation jeg har kæmpet imod.

Når man læser om manglen på personale – som da Erling hang ud af sengen, uden at nogen kom – er det svært ikke at drage paralleller til den nattevagt, der i Furesø Kommune er markant underbemandet i sammenligning med for eksempel Allerød Kommune. Det handler ikke om personalets dedikation, men om de rammer, kommunen stiller til rådighed. Det er et politisk ansvar at sikre tilstrækkeligt personale til at yde den værdige pleje, vores ældre fortjener, også om natten – og det er en af mine mærkesager.

Erling Brendstrups sidste tid bør være en dybt alvorlig påmindelse til Furesø Kommune om, at ældrepleje er et anliggende, der handler om liv, værdighed og basale menneskelige behov – ikke om at spare penge. Jeg vil fortsætte arbejdet i udvalget og byrådet, og jeg og resten af Enhedslistens kandidater i Furesø vil fortsætte kampen for at prioritere vores ældre.

 

  • Vi skal også tage hånd om naturkrisen i Furesø Øjvind Vilsholm

Efterhånden ved de fleste, at vi hvert år forbruger langt mere af jordens ressourcer end naturen kan nå at bygge op igen. Det er nu kommet så vidt, at fagfolk råber op om, at det må stoppe. Naturen er i krise. Arter forsvinder fra forskellige områder. En del arter er så truet, at de er tæt på at uddø. Vi har simpelthen en biodiversitetskrise. Og biodiversitetskrisen kradser også i Furesø Kommune, hvor vi allerede har måttet sige farvel til flere arter af sommerfugle.

Den eneste måde, vi kan overkomme krisen på, er ved at hjælpe naturen på vej. Vi må give naturen mere plads. Vi skal lade være med at bruge flere områder til byggeri og menneskelige aktiviteter. Vi må lade landbrugsjord overgå til engarealer og nogen steder til skov. Det er en del af tankerne bag den grønne trepart. Og det skal også blive til virkelighed i Furesø Kommune. I hvert fald hvis det står til Enhedslisten.

Når et flertal i byrådet ønsker at lade markerne nord for Slangerupvej overgå til industriområde, så øger det presset på naturen. Og det strider også imod det fornuftige princip om, at erhvervsområder skal ligge tæt på stationen. I stedet for at bygge på landbrugsjorden, skal man lade jorden overgå til engareal eller skov. Så styrker vi naturen i stedet for at drive rovdrift på den.

Og det er lige så forkert, når et endnu større flertal i byrådet vil lave fodboldbaner og parkeringspladser på markerne ud mod Lillevangsvej i Farum vest. Lad markerne være. De er fredet og en del af den grønne kile. Igen: Vi har brug for mere natur – ikke mindre.

Det er lykkedes at komme i gang med helårsgræsning på Hjortøgård og en mindre del af Baunesletten. Og der er heldigvis også et flertal i det nuværende byråd, der vil gå videre med at skabe mere natur på kommunens marker i Værløse Vest og i den Østlige ende af Paltholmvej i Farum. Det er noget, der giver mere natur. Men det er rigtig ærgerligt, hvis det lykkes flertallet at komme igennem med at inddrage markerne i det nordlige og vestlige Farum. Så er fremgangen for naturen det ene sted i kommunen udlignet af tilbagegang for naturen et andet sted i kommunen. På den måde bidrager vi ikke til at løse biodiversitetskrisen i Furesø Kommune.

Så jeg håber, at virkelig ikke, at det lykkes flertallet at få dispensation til at bygge og lave parkeringspladser på markerne.

 

  • Vi skal have mere fart på den grønne omstilling af Øjvind Vilsholm

For snart tre år siden blev Furesø Kommune den første af landets kommuner, som kunne lancere en DK2020-godkendt klimaplan. Det kan vi være stolte af, men det er ikke nok at være først og have en god plan. Planen skal også virke i praksis.

Vi kan glæde os over, at det går den rigtige vej på flere punkter. Kommunens bygninger bliver løbende energirenoveret. Der er udsigt til, at flere får mulighed for at gå over til fjernvarme, så de kan koble sig fra naturgassen.  Og vi er også heldige, at en del har skiftet benzin- eller dieselbilen ud med en elbil.

 Men selvom meget går den rigtig vej, så går det ikke stærkt nok, hvis vi skal nå vores mål om at blive klimaneutrale i 2030.

Vi har været ambitiøse på klimaets vegne, da vi lagde planen, men det er jo ikke nok at have en ambitiøs plan, hvis ikke vi lever op til den. Det betyder, at vi vil fokusere endnu mere på at gøre de grønne løsninger til de lette løsninger.

Et af de steder, vi kan gøre en forskel, er på transportområdet. Jo mere vi lader bilen stå, og jo mere vi cykler og går og bruger offentlig transport jo bedre for klimaet. Og i stedet for at løfte den verbale pegefinger – det bliver alle så trætte af at høre på – så vil vi fra Enhedslistens side gøre det endnu mere attraktivt at tage cyklen – både på de kortere og på de længere ture.

Vi har haft fremgang på vores supercykelstier og den fremgang skal fortsætte. Mange benytter sikkert supercykelstien fra Farum mod København. Der kan man i år se frem til ny asfalt på stykket mellem Fiskebækbroen og Fiskebækvej.

I starten af året fik vi endelig lagt lys i vejkanten på Hyrebakken, hvor supercykelstien til Allerød blev indviet for flere år siden.

Senere i år får vi lagt helt ny asfalt på det stykke af Værløseruten på Fiskebækvej, som pt. har virkelig ringe belægning efter sidste års fjernvarmearbejde.

Vi håber også, at vi i de kommende år kan udbygge vores supercykelstier mod både øst og vest. Kommunen har netop søgt om penge fra statens cykelpulje til at etablere supercykelsti mod Hørsholm via Birkerød og mod Frederikssund.

Hver gang du lader bilen står og tager cyklen i stedet, gør du noget godt – både for dig selv og klimaet.

 

Stop forureningen af Farum Sø – vi har ventet længe nok af Steen Autzen

Kresten Bergsøe har på Furesø Politiske Debat dokumenteret et kraftigt overløb af kloakvand direkte ud i Farum sø. Billederne taler deres tydelige sprog: Når kraftig regn eller skybrud rammer kommunen, kan kloaksystemet ikke følge med. Resultatet er, at urenset spildevand – herunder toiletvand – løber direkte ud i søen. Det udgør ikke blot en alvorlig miljøbelastning, men også en sundhedsrisiko for alle, der bader i søen.

Efter et overløb er badevandet sundhedsfarligt, fordi der kan være høje koncentrationer af bakterier, som kan give infektioner og sygdom. Og overløb er desværre ikke undtagelsen, men en del af hverdagen.

I perioden 2014–2018 blev der udledt hele 340 millioner liter urenset spildevand til Farum sø. Det er enorme mængder. Den massive udledning bidrager til forurening med bakterier, kvælstof og fosfor – stoffer, som langsomt nedbryder søens økosystem og rekreative værdi.

Desværre har jeg ikke adgang til tal for perioden 2019–2024, men alt tyder på, at udfordringerne ikke er blevet mindre – snarere tværtimod, i takt med at klimaet ændrer sig og vi oplever hyppigere og voldsommere regnskyl.

Allerede i Furesø Kommuneplan 2013 fremlagde byrådet sin klimavision:

”Furesø Kommune skal skabe fremtidssikrede, miljørigtige og bæredygtige løsninger til at håndtere de øgede nedbørsmængder (…) og se regnvand som en værdifuld ressource, der indgår som et rekreativt element i nærmiljøet.”

Det er fine ord – men mere end ti år senere venter vi stadig på de nødvendige, konkrete løsninger, der kan bringe overløbene til ophør og beskytte Farum sø.

Det er på høje tid at handle

Borgerne i Furesø har krav på en sund og ren sø. Vi skal kunne bade trygt og lade naturen udfolde sig uden at bekymre os om usynligt spildevand under overfladen.

Kommunen og Novafos må fremlægge en realistisk og forpligtende handlingsplan for, hvordan vi når målene for reduktion af overløb – og gerne hurtigere end planlagt. Der er ikke råd til at vente yderligere 13 år på at sikre det, der burde være en selvfølge: Rent badevand i Farum sø.

Steen Autzen, byrådskandidat for Enhedslisten i Furesø